Dating kan være skræmmende og nervepirrende. Hvis du er en single mand, der leder efter kærlighed, skal du ikke være bekymret. Dating bør nemlig ikke kun være skræmmende. Det er rent faktisk også en af de sjoveste dele af et forhold.
For at hjælpe dig med at komme godt i gang med dating finder du her tips til daten. Med nedenstående dating tips til mænd kan det være, at du finder dit livs kærlighed.
Første date tips til mænd
At få en første date er en stor bedrift. Men hvad kan du gøre for at sikre, at din første date bliver til endnu en date? Der findes mange dating tips til mænd. Derfor finder du her 7 af de bedste tips til daten:
- Hav styr på dit outfit: Vælg et behageligt outfit, men se stadig godt ud. Ingen ønsker en date, der ser ud som om, at han lige er rullet ud af sengen. Dette er især vigtigt på den første date, hvor I møder hinanden for første gang, og forventningerne er høje.
- Kom til tiden (eller 10 minutter for tidligt): Hele pointen med en første date er at gøre et godt første indtryk. Så kom altid til tiden. Det er ikke kun gode manerer, men det er også en god datingstrategi.
- Stil gode spørgsmål og lyt til din dates svar: Du ønsker bestemt ikke at overtage samtalen på en første date, så det er vigtigt at stille gode spørgsmål for at få samtalen til at flyde. Hvis du spørger din date om noget, er det også vigtigt, at du lytter til svarene.
- Vær ikke genert over at give et kompliment: Komplimenter er gode, og de fungerer. Du skal derfor ikke være bange for at give din date et kompliment.
- Beslut hvem der betaler, inden regningen ankommer: Snak med din date om, hvem der betaler regningen. Det er bedre at få denne samtale tidligt af vejen. På den måde ved I begge, hvad I kan forvente.
- Læs signalerne for at beslutte, om du skal kysse eller kramme i slutningen af daten: Du kan ofte se på en persons kropssprog, om daten går godt. Det kan hjælpe dig med at finde ud af, om du skal kramme, kysse eller give hånden, når daten er omme. Er du i tvivl, kan du altid spørge.
- Opfølgning efter daten: Hvis du havde en god første date, så sørg for at skrive til din date. Du behøver ikke at vente tre dage, og du kan eventuelt skrive, at det var hyggeligt, om I skal ses igen eller lignende.
Se også: Tips til første date
Tips til dating profilen
Har du haft din online datingprofil i årevis, eller er du lige begyndt at lave den? Uanset hvad vil disse tips til dating profilen hjælpe dig med at oprette en god profil på din netdatingside.
- Vælg billeder, hvor du er i centrum
- Vælg billeder, der ligner dig
- Vælg et godt brugernavn (hvis det er andet end dit navn)
- Lav en sjov og engagerende profiltekst (skriv en spændende historie, beskriv dit arbejde på en interessant måde, beskriv nogle af dine hobbyer og interesser samt, hvilken type person du er på udkig efter).
- Skriv ikke kun adjektiver og personlighedstræk. Fortæl historier, der illustrerer disse kvaliteter i stedet.
- Brug korrekt grammatik og stavning.
- Vær autentisk, og skriv ikke bare det, du mener, andre vil læse.